Umuligt!

Den var så skæv,
vinklen mellem vinduet og karmen,
at jeg kun lige nåede at se de grønne støvler.

Mest var det jo nok min placering i forhold til vinduet,
som gjorde det svært at se ham.
Hvis du havde været der og havde stået et andet sted,
havde du måske opfattet noget andet.

Det er din ret, fortæller de mig.

------------

"Jagt!", skreg de, de støvler.
Jeg vidste det med det samme,
at han var på vej nu og at nogen ville dø.

Var jeg løbet,
havde jeg måske kunnet stoppe ham.
Eller jeg kunne have gjort det 26. offer til det 27.,
ved at være blevet det første.

Jeg skulle have prøvet, fortæller de mig,

------------

Fem dage tog det, alt i alt.
Hvis nogen tror, de kan gøre det bedre,
så bare kom an. Jeg venter!

Først var han besværlig:
Snakkede om næstekærlighed og moral,
men da det var pillet af ham,
var resten pinligt enkelt.

Jeg skulle have ladt være, fortæller de mig.

------------

Nu snakker de hele tiden:
"Man må skam ikke give et gevær til en sindssyg,
det er forbudt!"

Det kan jeg ikke se,
hvordan det kan være:
Før torsdag vidste jeg ikke engang selv,
at jeg ville gøre det.

Vil de fortælle mig, den lov er opstået på under en uge?

------------

Hvor dum tror de, jeg er?



© Brian Lundgaard, 2001



Nu hvor du har læst den, så fortæl mig og de andre, hvad du syntes om den!

På en skala fra 1 til 10 (hvor 10 er bedst):
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10