Om parallelle universer og sandhedskriterier

Har du oplevet at stå til en fest, lige løbet tør for hvidvinspunch og klyngende dig til resterne af en halv sandwich (du har allerede anråbt dine guder om at sørge for, at det rødfarvede er rejer), hvor der er så mange mennesker, at du lige præcis kan ane punchbowlen, men ikke kan få øje på en rute hen til den? Så vil du også vide, at der i denne situation uundgåeligt og spontant manifesterer sig en lavstammet fyr ved din højre skulder, som grinende stikker en albue i siden på dig og siger:

”Du! Hvis universet er uendeligt, så er alting sket et eller andet sted! Læsker det ikke næsten at vide, at i et eller andet parallelt univers har du allerede fået fyldt dit glas?” Man skal være en ganske disciplineret videnskabsmand, for ikke, mens man har travlt med at se ud som om man bestemt ikke ved, hvem der sparkede fjolset over knæet, alligevel at få den tanke, at det egentligt ikke lyder så dumt endda!

Ideen om, at der for en hvilken som helst alternativ tildragelse, stor eller lille, findes et parallelt univers et eller andet sted, kendes mere generelt som ideen om et multivers.

Det er uvist, hvornår ideen om multivers blev luftet første gang. Nogen vil vide, at den er opfundet af én af tegnerne af Supermandä midt i 1930’erne, mens andre kun har hån til overs for dem, som er så naive og vil vædde en fedtsugning på, at begrebet stammer fra én af de store science fiction-forfattere, sikkert Heinlein (her ser jeg helt bort fra de få (amerikanere), som mener, at Robert A. Heinlein har opfundet alt fra hjulet til havresuppe – dem kan man nemlig ikke regne med!). Om oprindelsen er den ene eller den anden, synes jeg egentligt ikke er væsentligt – i begge tilfælde er det jo tydeligt, at udgangspunktets videnskabelige basis er ret smal.

Udgangspunktet er dog ikke det eneste kontroversielle ved ideen om vort univers som værende et af utallige i et multivers. Som forklaringsmodel har ideen den type besnærende simplicitet, som ifølge adskillige videnskabelige paradigmer er blandt de væsentligste sandhedskriterier. Det er dog ikke problemet; Det bliver den nemlig ikke mere sand af!

Problemet er, at den er så nem at forstå, at den anvendes af almindelige mennesker i almindelige dagligdags situationer – nogle af disse mennesker tror sågar, at den er videnskabelig. Dette alene er nok til, at den burde være forbudt ved lov! Hertil kommer så, at den er hylende forkert!

For at vise, hvor misforstået antagelsen om multiverset er, er vi nødt til at blive tekniske for et øjeblik. Betragt følgende påstand:

A®B®C®D®Xn

…som er en matematisk gengivelse af påstanden om multivers, idet en given hændelse A (i univers A) siges at medføre og betinge de alternative hændelser (og universer) B, C, D og så videre for alle tænkelige (Xn) alternative hændelser.

Lad os for eksempel sige, at Per går ud for at købe sig et par sko, og i et givent univers går ned i en kælderforretning, snubler over dørtrinnet og falder ind i en person, som viser sig at være manden i hans liv. Efter teorien vil der også være et univers, hvor Per i stedet køber mælk og finder ud af, at han er laktoseintolerant, et, hvor han ikke er bøsse og i stedet kommer op og slås, et, hvor manden, han falder ind i, er kvinde og så videre og så videre i én uendelighed.

Her er det så at folk siger: ”Hmmmmmmm, så sker alt altså et eller andet sted? Det lyder egentlig ikke så dumt endda!”. Men det gør det jo! Betragt i stedet følgende påstand, som, under antagelsen om multiverset, er nødt til at være nøjagtigt lige så sand (husk: Alting sker et eller andet sted!):

A=(((AB)2/C)Xn)4

Eller i klartekst: Hvis alt sker et eller andet sted, så er der naturligvis også nødt til at være et univers, hvor Per, efter at være gået hjemmefra, beslutter sig for at blive hjemme og dér bliver overfaldet af 4 sortklædte dværgpekingesere, som, efter at have kneblet hans ører og bundet hans snørebånd sammen, opfører to akter af Svanesøen.

Og hvis du hører til de få, som synes, at det lyder da meget plausibelt, så tænk på, at der et eller andet sted skal ske nøjagtigt det samme, bare helt uden dværgpekingesere!



© Brian Lundgaard, 2001



Nu hvor du har læst den, så fortæl mig og de andre, hvad du syntes om den!

På en skala fra 1 til 10 (hvor 10 er bedst):
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10