Dagen idag

Vågnede op i dag og talte mine penge - ikke helt nok til at leve, men lige nok til at overleve. Sådan er det gerne. Børstede tænder, mens jeg talte mine grå hår; blødende tandkød igen. Må se at få fundet en billig tandlæge - det kan vel ikke være sværere end at finde en god grund til at stå op hver morgen? Ikke, at det lykkedes i går: Tilbragte hele dagen på ryggen med Cartoon Network og Rapport.

Ikke i dag! Skulle have betalt regninger og afleveret bøger på biblioteket (tredje rykker: "Vi gør dem opmærksom på, at de med næste rykker vil blive opkrævet indkøbspris for ovennævnte bøger, samt moms og administrationsomkostninger."). Fuck dem! Overvejede at smide lortet ind af deres brevsprække, men besluttede at finde en tom skranke i stedet.

Posthuset var som Illum 5 minutter inde i forårsudsalget - med vanlig P&T-effektivitet var hele to kasser bemandede: Ved den ene var en skinddød pensionist med hårnet ved at overføre en femmer til hvert af sine 35 børnebørn og 11 oldebørn, mens hun for hvert enkelt viste billeder frem til de uheldige omkringstående. Den anden kasseekspedient var travlt beskæftiget med at lakere negle.

Fik under ventetiden øje på en god røv i et par cowboybukser, som hendes mor i hvert fald ikke havde set hende forlade huset i. Hun stod omkring 3½ meter foran mig, skruet ned i disse gamle Levis og iført en lille hvid top, som man kun ser dem på teenagere. Hun var selvsagt naturligt blond og styltet op på et par af disse sindsyge modesko med 20 centimeter høje hæle. Kunne ikke se hverken hendes ansigt eller hendes patter, så jeg blev kortvarigt interesseret i en opstilling af bobleplastforede prøvepakker, som bragte mig over på hendes højre side, med frit udsyn i profil. Det var hele gåturen værd! Den obligatoriske navlepiercing var utroligt nuttet indlejret i solariebrunt hvalpefedt. Hendes selvsiddende patter gjorde deres yderste for at vælte hele Newtons teorikompleks. Ovenpå dette, et ansigt, som var lige præcist så meget for langt, at det havde karakter og fjernede det overordnede indtryk af plastisk perfektion. Smuk, det var hun sgu'! Det varede naturligvis kun et øjeblik, så følte hun mit blik på sin krop, og så vredt over på mig. Et ganske kort blik, så var jeg affærdiget: Gammel nar, taber.

Ingen kan være helt så arrogante som teenagepiger. Indtil jeg blev ekspederet, fornøjede jeg mig med at spole tiden lidt frem: Ved at knibe øjnene lidt i, kunne jeg sende hende 15 år ind i fremtiden:
2 år: Patterne begynder så småt at fatte dén med tyngdekraften og hun trøstespiser sig ud af ulykkelige kærlighed; navlepircingen forsvinder helt i fedtet.
5 år: Hun er væltet på cyklen og har brækket næsen - den vokser skævt sammen. En hård slankekur har overvundet fedtet, men også kostet patternes spænstighed.
10 år: Den første graviditet har givet hende et gimt ar efter kejsersnit og hun har fjernet piercingen - ingen må længere se hendes maveskind.
15 år: Tre børn har suget patterne tomme, hun har mistet fortidens arrogante holdning og håret er praktisk husmoder-kort; hun kan ikke længere huske dengang, hun var ung og lækker og kunne udslette 29 årige mænd med et enkelt blik.

Da jeg vender tilbage til nuet kan jeg ikke helt genfinde hendes skønhed. Til gengæld har jeg følelsen af at have fået hævn!

Hjemme igen, skulle jeg lige tjekke mail, inden jeg satte mig med studierne. To af mine faste pornosites og 6 timers chat senere, var jeg for kvæstet til andet end at gå i seng. I morgen får jeg læst - helt sikkert!


© Brian Lundgaard, 1999



Nu hvor du har læst den, så fortæl mig og de andre, hvad du syntes om den!

På en skala fra 1 til 10 (hvor 10 er bedst):
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10